Fortælling I Skolen/Svendborg som fortællende kommune fortæller nu igen historier på en håndfuld svendborgskoler – takket være en donation fra fonden Østifterne. Fire fortællere fra Svendborg Fortælleværksted er med denne gang. De henter deres inspiration fra flere sider, ikke mindst fra Maria Junghans´ Sheherezade-program og fra Måle Fortælleteaters tegnefortællinger. Klasserne får lange fortælleforløb på 8-10 uger, hvor den samme fortæller kommer igen og fortæller ud fra temaer, aftalt med klassens lærere.
Kurser
Lærere og pædagoger på skolerne får tilbudt fortællekurser med Hanne Kirk fra Den Frie Lærerskole og Jesper la Cour fra Det fortællende Teater. Vi håber at kunne inspirere lærerne og pædagogerne til at fortælle i undervisningen, gerne med afsæt i det faglige stof.
Samarbejde med forskernetværket MuMo
Vi samarbejder tæt sammen med MuMo, Netværk for Mundtlighedsdidaktik i Modersmålsfaget. https://mumo-net.dk/om-mumo/ Pia Sigmund observerer og anlyserer fortællingerne på svendborgskolerne ud fra forskning om lytning på UCSyd ved lektor Lene Illum og på SDU ved lektor Tina Høegh. MuMo er et nordisk netværk, der arbejder på tværs af forskning og praksis.