BØRN I DANMARKS HISTORIE – er en serie på 11 bøger, som har historiske børn i hovedrollerne, og som formidler danmarkshistorie til børn – på en fortællende måde.
Serien udgives på forlaget Alinea og består af:
- 973. Sven og Gunhild i Jelling
- 1397. Erik og Katarina og Kalmarunionen
- 1534. Anne og Jørgen og reformationen
- 1592 Cecilie, Tyge og Jørgen fra Uraniborg, Tycho Brahes børn på Hven
- 1658 Marie og Christoffer fra Sprogø
- 1765 Thomas og Ingeborg fra Soelegården
- Lærervejledning til 1658 og 1765
- 1872 Emanuel og Louise fra Nyboder
- 1872 Maren og Peter fra Danmark til Amerika
- Lærervejledning til 1872 og 1872
- 1914 Ruth og Bjørn, To børn fra Sønderjylland
- 1944 Hans og Kirsten i 2. verdenskrig udkom i efteråret 2009
- 1971. Feride og Erdogan. Fra Tyrkiet til Køge. Om børnene Feride og Erdogan, der fulgte deres far, gæstearbejderen, til Danmark i 1971. Og om børn der er indvandret til Danmark gennem tiderne: Kartoffeltyskere, roepiger, rejsende, flygtninge og mange andre. Kort sagt: Indvandringens historie set ud fra børnenes synsvinkel. Udkom i 2012.
Indvandring
“1971. Feride og Erdogan fra Tyrkiet til Køge” er 9. bog i serien “Børn i Danmarks historie”. Bogen fortæller ni virkelige historier om indvandring til Danmark gennem tiderne, altid med børn i hovedrollerne og set ud fra børnenes synsvinkel. Vi hører om hollændere, der kom til Amager i 1500-tallet, om tyskere der kom til den jyske hede i 1700-tallet og begyndte at dyrke kartofler, om jøder, rejsende (romaer), svenskere, roepiger – alle børn som blev til en del af det Danmark, vi bor i nu. De nutidige historier handler om gæstearbejdernes børn (Feride og Erdogan), og om børn der flygtede hertil med deres familie fra Palæstina, Bosnien og Afghanistan. Bogen handler om indvandring og sætter fokus på alle de svære begreber: Asyl, flygtninge, love, religion og tro og mange flere.
Bogen indeholder en lærervejledning, der er lige til at gå til, og opgaver og forslag til undervisning.
Reformationen
“1534. Anne og Jørgen og reformationen” udkom i august 2016. Det er 11. bog i serien “Børn i Danmarks historie”. Bogen fortæller om reformationen for børn. Anne og Jørgen Rosenkrantz og fire andre rigtige børn – hertug Hans og frøken Elisabeth, Anne og Christian Clements` – fortæller om deres oplevelser af reformationstiden i Danmark. Fra den lille historie ser vi længere ud på den store historie: Hvad ligger bag ved religionsskiftet? Hvordan blev reformationen indført i Danmark?
Vikingetiden
“973. Sven og Gunhild i Jelling” er 10. bog i serien Børn i Danmarks historie. Den udkom i foråret 2015.
Sven og Gunhild er Harald Blåtands børn. De fortæller om deres liv, hvad de leger, hvad de har på, hvad de lærer, hvad de oplever – kort sagt – den lille historie. Derfra udvider fortællingen sig til den store historie – om Jelling og deres far, om vikingetogter og bygningsværker og tidens tro. Bogen er forsynet med QR-koder, som man kan scanne ind og lytte til. Myter og fortællinger om Regnar Lodbrog og dronning Thyra og Poppo og alle de andre.
Der er lukket for kommentarer.