Bedsteforældre for Asyl – Fyn

Vi arrangerer oplysende foredrag og deltager i arrangementer. I september 2022 arrangerede vi et foredrag i Rudkøbing med journalist, redaktør og skribent Svend Løbner. Det var et samarbejde med Røde Kors Langeland og Folkeuniversitetet på Langeland.

Vi viste filmen Children of the Enemy to gange i Cafébiografen i Odense og igen en gang i Grand Teatret i København, begge i oktober 2021.

Bedsteforældre for Asyl har eksisteret 15 år på Sjælland og 12 år på Fyn.
Vi holder stille demonstration mange lørdage mellem 10 og 11 på Grønttorvet i Odense, dog ikke i vintertiden.
Vi skriver oplæg og læserbreve og sender nyheder rundt til storgruppen og andre interesserede. Vi arrangerer oplysende foredrag for alle interesserede.

Vi har deltaget i fire demonstrationer i Odense i 2021, alle til fordel for børn og for medmenneskelighed.

Vi har deltaget i Det Fynske Folkemøde i tre år.

Støttegruppen Børnene hjem fra Syrien NU!

I flygtningelejrene i Syrien sidder stadig fem små danske børn. De lever under de mest forfærdelige omstændigheder. Lad dem komme til Danmark, så de kan få et liv som DANSKE børn! Det kan nås endnu! Disse børn har intet gjort, de er fuldstændig uskyldige og skal ikke lide for deres forældres eventuelle dumheder og synder. Og selvfølgelig skal børnene til Danmark sammen med deres mødre.

14 små børn er for nylig kommet til Danmark med deres mødre. Men straks ved ankomsten blev de skilt fra hinanden, selv om flere organisationer og flere børnepsykologer har advaret mod at give børnene endnu flere traumer ved at rive dem fra deres mødre. Selvfølgelig skal mødrenes sag undersøges, men det kunne man gøre mere elegant og mere humant ved at bruge surrogatfængsel.

I Bedsteforældre for Asyl og i gruppen Børnene hjem fra Syrien NU! er vi glade for at arbejde sammen med foreningen Repatriate the Children Denmark.

Lad Yasmin blive

I december 2013 deltog vi i demonstrationen i Middelfart til fordel for pigen Yasmin, der var udvisningstruet sammen med sin familie. Vi vil gerne medvirke til, at Danmark får en mere human udlændingepolitik – især for børnene.

Fest på Humble skole

I juni 2012 var jeg inviteret til at holde velkomsttalen ved en festaften på Humble skole på Langeland for omkring 300 asylsøgere fra det nærliggende Center Holmegaard og 150 lokale langelændere.
Der blev spist mad fra Nigeria og Afghanistan, der blev snakket på kryds og tværs, der blev danset i lange kæder. Stemningen var glad og positiv. En ung kvinde med syrisk-kurdisk baggrund, der havde lavet mad hele formiddagen, dansede med og sagde bagefter til mig (på engelsk): “I aften kan jeg for en gangs skyld glemme alle mine bekymringer.”
Det var en stor og positiv oplevelse at måtte være med ved festen og få lov til at bruge taletiden – blandt andet – på at gøre opmærksom på, at vi ikke må glemme børnenes tarv. Vi skal give børnene, mens de er her i landet, de samme muligheder, som vi giver vores egne børnebørn.
På Holmegaard bor omkring 100 unge afghanske drenge. Hvis de bliver sendt tilbage til Afghanistan, er deres videre skæbne helt uvis, og deres families liv og vel i fare. Og det lige meget om de er 16, 17 eller 18 år gamle.

Se linket til Humble skole: http://www.humbleskole.dk/aktuelt/velkomst_v_pia_sigmund/

Her er min tale på Humble skole:

Hvis I har studeret indbydelsen til denne fest, vil I have set etfotografi af en gruppe mennesker i bedsteforældrealderen, der demonstrerer med et stort banner, hvorpå der står: Bedsteforældre for Asyl. Jeg er en af dem på fotografiet, nummer to fra højre. Vi BfA´er har nu demonstreret hver eneste lørdag formiddag siden oktober 2010 på Grønttorvet i Odense for at vise, at vi er nogle mennesker i Danmark, der ikke er tilfredse med vores asylpolitik.

På torsdag i næste uge holder vi orienterende møde i Svendborg, og vi håber, at vi kan oprette en gruppe i Svendborg snart.

Hver søndag i mere end tre år har andre BfA´er mødtes foran Sandholmlejren for at holde møde og planlægge aktiviteter. Vi er en stor gruppe bedsteforældre, der ikke kan tåle at se på, at børn, der lever i Danmark, skal have så langt dårligere levevilkår og fremtidsudsigter end vores egne børnebørn.

Det er forsommer. Det kribler i vores grønne fingre, og så skal vi alle sammen på besøg i en planteskole, hvor vi køber en masse planter, stauder og buske og roser. Hver plante bliver gravet op med rode og bugseret med hjem i haven. Vi graver og vander og gøder, og vi passer vores nye planter og kigger til dem hver dag. De fleste nye planter slår rod og vokser, men nogle kan ikke klare at blive plantet om og kan ikke slå rod på deres nye sted.

Her på Langeland har vi et asylcenter, Holmegaard, hvor mennesker fra hele verden bliver plantet for et stykke tid, mens de venter på, om de må slå rødder, eller om de skal videre til nye omgivelser og nye udfordringer. De aner ikke, om de nogensinde kommer til at slå rigtige rødder og føle sig hjemme et sted i verden igen.

Det er mennesker som du og jeg. Mennesker, der for ikke så længe siden levede et almindeligt liv i deres egne omgivelser, med arbejde og familieliv, men pludselig en skønne dag ikke så andre muligheder end at flygte over hals og hoved fra en stor fare. At flygte er ikke en leg for småbørn. Man flygter ikke, hvis ikke der er en virkelig fare lige forude.

Det er vigtigt, at vi passer godt på vores nye planter, både de små og de store, så de kan slå nye rødder og få gode muligheder i deres nye omgivelser. Vi skal tage vare på menneskene lige så godt, som vi tager vare på de grønne planter. Det er en stor udfordring for alle dem, der er med til at løfte opgaven.

Alle ansatte skal arbejde under de regler og love, der nu engang findes. Jeg har været flere gange på Holmegaard, og jeg ved, at det dygtige personale gør alt, hvad der står i deres magt for at give omsorg og støtte. Humble skole er en rigtig planteskole med engagerede lærere og pædagoger.

Nu er der dannet en støtteforening for Holmegaard, der kan tage sig af nogle af alle de ekstra ønsker, der opstår, og som personalet ikke har tid til at engagere sig i. Det er virkelig en stor glæde, og man kan kun ønske sig, at støtteforeningen hurtigt må vokse sig stor og stærk.

Da jeg besøgte det åbne hus på Holmegaard sidste sommer, blev jeg glædeligt overrasket. Der var hundreder af gæster fra lokalsamfundet. Til denne aften har der også længe været overtegnet. Det er igen i år en stor glæde, at en meget stor del af lokalbefolkningen har taget godt imod vores gæster og gerne vil i venskabelig kontakt med dem.

I Bedsteforældre for Asyl havde vi håbet, at den nye regering havde indført en mere menneskelig asylpolitik. Meget er blevet bedre siden sidste efterår, men ikke nok.

Vi har så meget overskud her i Danmark, og det skal vi øse af. Vi har råd til at være åbne og til at hjælpe, ikke kun økonomisk, men i høj grad menneskeligt. Vi skal se på det enkelte menneske og vise det respekt.

Vi skal ikke mindst tage vare på de små planter, børnene og de unge, og hjælpe dem, hvor vi kan.

Humble skoles sang siger det: ””Vi er Humble skole. Det er stedet, hvor lærdom og venskab og glæde kan vokse og gro. Her er fællesskabet, hvor vi dyrker vort sammenhold, skaber de gode bånd i tryghed og ro… Her er vi alle med.”

Kronikker og artikler

Se kronikken i Fyens Stiftstidende 28. december 2010 om Bedsteforældre for Asyl. Jeg skrev kronikken sammen med Birgit og Georg Klinting.

Den 26. maj 2011 kom de cyklende Bedsteforældre gennem Odense. Det blev en fin dag med demonstration, taler og sange på Platanpladsen (foran Magasin) og aftenprogram i bl.a. Fyrtøjet.

Se også www.bedsteforaeldreforasyl.dk Her kan man også læse nyheder fra Fynsgruppen.

 På grønttorvet i Odense 6. november 2010 – sammen med Lissie Thording, Vibeke Scheibye, Vibeke Christiansen, Dorte Schmidt-Nielsen og Hans Broe.